§30 – Tidligt forebyggende indsatser efter Barnets Lov
Forebyggende og praksisnær støtte til børn, unge og familier ved begyndende mistrivsel, skolefravær og udfordringer i hverdagsfunktion og regulering
Hos SPR tilbyder vi tidlige, fleksible og målrettede indsatser efter Barnets Lov §30, når der er behov for at forebygge, stabilisere eller afklare et barns eller en ungs trivsel, deltagelse eller hverdagsfunktion i samarbejde med familie og kommune.
SPR’s §30-indsatser kendetegnes ved, at de:
- Tager afsæt i barnets eller den unges funktionsniveau og aktuelle støttebehov
- Er tidlige, forebyggende og tidsafgrænsede
- Tilrettelægges individuelt og praksisnært
- Kan foregå i hjem, skole, nærmiljø eller hos SPR
- Gennemføres i samarbejde med familie og kommune
Ydelserne kan bevilges som konsulentbistand/familierettede indsatser (nr. 1) og/eller som andre forebyggende indsatser (nr. 4) efter kommunens vurdering.

Ydelser under §30
Tidlig skolefraværsindsats
Anvendes når: fremmøde, deltagelse eller trivsel er udfordret i barnets samlede hverdag.
Kan omfatte: gradvis tilbagevenden til skole, reguleringsstøtte, forældresparring og koordineret indsats mellem hjem, skole og kommune.
Indsatsen kan gennemføres som et Glad i skole-forløb – SPR’s forebyggende skolefraværsindsats inden for §30.
Læs mere om Glad i skole →
Faglig tilgang – Tidlig skolefraværsindsats
Tidlig skolefraværsindsats anvendes, når barnet eller den unge viser tegn på begyndende ufrivilligt skolefravær, mistrivsel eller vanskeligheder med at deltage i undervisning og fællesskaber.
Formålet med indsatsen er at styrke barnets eller den unges mulighed for at fastholdes i sit eksisterende skoletilbud, når det er hensigtsmæssigt, og forebygge behovet for mere indgribende eller specialiserede indsatser gennem tidlig, målrettet støtte.
Indsatsen kan blandt andet omfatte:
- Gradvis og tryg tilbagevenden til skole og undervisning
- Støtte til regulering af stress, uro og belastning i skolehverdagen
- Samarbejde og sparring med forældre om struktur og støtte i hverdagen
- Koordinering med skole og relevante fagpersoner
- Afklaring af behov for tilpasning eller overgang til andet undervisningstilbud
Rammer for indsatsen
Indsatsen kan foregå i hjemmet, på skolen, i nærmiljøet eller hos SPR og tilrettelægges i tæt samarbejde med familie og kommune.
Forebyggende regulerings- og trivselforløb
Anvendes når: barnet har vanskeligheder med ro, regulering eller hverdagsfunktion i hjem, skole eller nærmiljø.
Kan omfatte: reguleringsstrategier, struktur i hverdagen, forældresparring og trivselsskabende aktiviteter i samarbejde med familie og kommune.
Faglig tilgang – Forebyggende regulerings- og trivselforløb
Forebyggende regulerings- og trivselforløb anvendes, når barnet eller den unge oplever begyndende mistrivsel, stress, sansemæssig sårbarhed eller vanskeligheder med at finde ro, overblik og stabilitet i hverdagen.
Formålet med indsatsen er at styrke barnets eller den unges følelsesmæssige og kropslige regulering, hverdagsfunktion og deltagelse i fællesskaber samt at understøtte familiens fælles handlemuligheder.
Indsatsen kan blandt andet omfatte:
- Arbejde med opmærksomhed, regulering og håndtering af stress og uro
- Støtte til struktur, rutiner og forudsigelighed i hverdagen
- Forældresparring med fokus på forståelse af barnets signaler og behov
- Trivselsfremmende og mestringsorienterede aktiviteter
- Samarbejde med skole og relevante netværk omkring barnets hverdag
Rammer for indsatsen
Indsatsen kan foregå i hjemmet, i nærmiljøet, på skolen eller hos SPR og tilrettelægges i samarbejde med familie og kommune.
For rådgivere / sagsbehandlere
Lovgrundlag: Barnets Lov §30, stk. 1, nr. 1 og 4
Målgruppe: Børn, unge og familier med begyndende eller afgrænsede vanskeligheder, hvor der er behov for en tidlig, forebyggende og målrettet indsats.
Dokumentation: Skriftlig status og faglig vurdering til brug for kommunens opfølgning og sagsbehandling.
Sådan kommer samarbejdet i gang
- Kontakt og faglig drøftelse – Rådgiver kontakter SPR for indledende afklaring.
- Bevilling og opstart – Opstart planlægges i samarbejde med familie og kommune.
- Match og plan – Fast fagperson og individuel plan udarbejdes.
- Løbende opfølgning – Skriftlig status og faglig vurdering til kommunens videre beslutninger.
Faglige indsatser og specialiserede tilbud
Specialpædagogisk Ressourceenhed tilbyder fire faglige indsatser, som kan anvendes selvstændigt eller indgå i kombinerede, helhedsorienterede forløb. Indsatserne tilrettelægges med udgangspunkt i den konkrete sag og borgerens behov, forudsætninger og mål.
SPR samarbejder med kommuner om fleksible og fagligt funderede løsninger, der kan understøtte trivsel, udvikling og stabilitet i både kortere og længerevarende forløb.
Specialpædagogik
Specialpædagogiske indsatser med fokus på struktur, relation og udvikling, tilpasset den enkelte.
Behandling
Behandlingsunderstøttende indsatser, med fokus på regulering, trivsel og øget forståelse i trygge rammer.
Dyreassisterede interventioner
Dyreassisterede interventioner anvendt som faglig støtte, når relation og motivation er centrale.
Naturbaserede indsatser
Naturbaserede indsatser, hvor ro, mestring og trivsel understøttes gennem omgivelserne.
Kommunerne har ordet
Erfaringer fra samarbejde om specialpædagogiske indsatser
Vi startede indsatsen kort efter. Han var i perioder nonverbal og havde behov for en håndholdt, systematisk og pædagogisk indsats, som kunne hjælpe ham gennem en svær periode og styrke hans selvværd og tro på egne evner.
Hans store kærlighed var hunde, og her passede ”Bamse” perfekt ind. Drengen blomstrede op og blev mere social, glad og fik fornyet energi og mod på livet."

Samarbejde med fokus på faglighed og kvalitet
Specialpædagogisk Ressourceenhed samarbejder med kommuner, regioner og private aktører om indsatser, der kræver struktur, kontinuitet og høj faglighed.
Vi indgår gerne i dialog om den konkrete sag og mulighederne for et samarbejde.