Om Specialpædagogisk Ressourceenhed

Fagligt funderede indsatser med fokus på trivsel, relationer og bæredygtige løsninger

En specialiseret enhed med barnet i centrum

Specialpædagogisk Ressourceenhed er etableret med et klart formål: at styrke børn, unge og familiers trivsel gennem fagligt funderede og helhedsorienterede indsatser. Vi arbejder i krydsfeltet mellem det pædagogiske, psykologiske og sociale felt og leverer specialiserede indsatser, der tager afsæt i både barnets behov og familiens samlede situation.

Vores arbejde bygger på en grundlæggende forståelse af, at varig forandring kræver relationer, kontinuitet og faglig dybde. Derfor lægger vi stor vægt på at møde mennesker med respekt, nysgerrighed og tydelighed – uanset om vi samarbejder med børn, forældre eller professionelle aktører. Vi tror på, at tillid og tryghed er forudsætningen for udvikling, og at de bedste resultater opnås, når indsatsen opleves meningsfuld for alle involverede.

Specialpædagogisk Ressourceenhed består af erfarne fagpersoner med solid praksiserfaring inden for socialpædagogik, familiearbejde og myndighedssamarbejde. Vores samlede kompetencer gør os i stand til at arbejde fleksibelt og målrettet i komplekse sager, hvor der ofte er behov for både struktur, relation og faglig refleksion.

En helhedsorienteret og fagligt forankret tilgang

Vores faglige fundament er helhedsorienteret og udviklingsbaseret. Vi arbejder ud fra en systemisk forståelse, hvor barnets adfærd og trivsel ses i sammenhæng med de relationer og rammer, barnet indgår i. Indsatserne tilpasses altid den konkrete kontekst og bygger på en grundig faglig vurdering.

Dokumentation, evaluering og løbende faglig sparring er en naturlig del af vores arbejde. Det sikrer gennemsigtighed og giver et solidt grundlag for opfølgning og justering af indsatsen. Vi arbejder målrettet med klare mål og delmål, så både familie, kommune og samarbejdspartnere har indsigt i udviklingen og retningen.

Vi ser os ikke blot som udførende, men som en aktiv faglig samarbejdspartner, der bidrager med viden, refleksion og konstrive perspektiver i arbejdet omkring barnet.

Tæt samarbejde med fokus på kvalitet og ansvarlighed

Samarbejde er en bærende del af vores identitet. Vi prioriterer en åben, respektfuld og professionel dialog med de myndigheder og fagpersoner, vi arbejder sammen med. Vores tilgang er præget af tydelig kommunikation, rettidig opfølgning og en høj grad af ansvarlighed i opgaveløsningen.

Vores værdier kommer til udtryk i måden, vi arbejder på:

Faglighed

Indsatser baseret på viden, erfaring og refleksion

Ordentlighed

Klare aftaler, respekt for roller og ansvar

Relationer

Tillid som grundlag for udvikling

Fleksibilitet

Løsninger, der tilpasses virkeligheden

Vi stræber efter at være en stabil og pålidelig samarbejdspartner, der bidrager positivt til sagsforløb og processer – også når problemstillingerne er komplekse og kræver vedholdenhed.

Specialpædagogisk Ressourceenhed arbejder altid med barnets trivsel som det overordnede mål og med en klar forståelse for det ansvar, der følger med opgaven.

Når samarbejdet gør en forskel

Jeg hørte første gang om virksomheden fra en pædagog på et specialiseret skoletilbud. Det lød spændende og netop som det, jeg havde brug for i en sag med en ung med infantil autisme. Vi startede indsatsen kort efter. Han var i perioder nonverbal og havde behov for en håndholdt, systematisk og pædagogisk indsats, som kunne hjælpe ham igennem en svær periode og styrke hans selvværd og tro på egne evner. Hans store kærlighed var hunde, og her passede indsatsen perfekt ind. Drengen blomstrede op og blev social og glad, med fornyet energi og mod på livet. Virksomheden kunne tilbyde alt det, der ikke altid kan rummes inden for de eksisterende kommunale og regionale rammer, med stor succes. En stor anbefaling til at tænke ud af boksen også i det kommunale.
Socialrådgiver
Norddjurs kommune

Samarbejde med fokus på faglighed og kvalitet

Specialpædagogisk Ressourceenhed samarbejder med kommuner, regioner og private aktører om indsatser, der kræver struktur, kontinuitet og høj faglighed. 

Vi indgår gerne i dialog om den konkrete sag og mulighederne for et samarbejde.